Nyheder
15-05-2018
Sommerbadminton
13-04-2018
Finaletider

Læs nyhed

Mar 20, 2018

Klubmesterskaberne 2018

Skal du stå øverst på sejrsskamlen i år?

Årets vigtigste interne turnering - klubmesterskaberne - løber af stabelen i uge 15 i dagene 9. – 14. april 2018.

Klubmesterskaberne er turneringen, hvor vi på tværs i klubben mødes med vores venner og få nye bekendtskaber og spille nogen gode kampe.

Der er rækker for ethvert niveau.

Fra de bedste seniorer til ungdom og som noget nyt slår vi 60+, motionisttræningen og banelejerne sammen, så alle får kampe på deres eget niveau.

Lørdag spiller vi finaler, og om aftenen afholder vi vores fantastiske klubfest med god mad og vin for de voksne.

Og fik du ikke spillet finaler, så er der god mulighed for at røre dig på dansegulvet.

Til festen om lørdagen afholder vi et lotteri til fordel for klubben, så kender du nogen, som vil sponsorere en æske chokolade, en flaske vin, et vandarmatur eller hvad det nu kan blive til, så kontakt vores sekretær Jane Røssel.

Hold øje med tilmeldingslisterne på tavlerne i gangen til hal 2.

De bliver hængt op i løbet af uge 11.

De bedste hilsener

Bestyrelsen